Vegtamskviða
eða
Baldrs dravmar

1



 
5

Senn vorv æsir
allir a þingi
ok asynivr
alla a mali,
ok vm þat ræðv
rikir tifar,
hvi væri Balldri
ballir dravmar.

 

 

2



 
5

Vpp ræis Oðinn,
alldinn ga
/tr,
ok hann a Slæipni
soðvl vm lagði;
ræiþ hann niðr þaþan
Niflhæliar til,
mætti hann hvælpi
þæim ær or hæliv kom.

 

 

3



 
5

Sa var bloðvgr
vm briost framan
ok galldrs foðvr
gol vm længi.
Framm ræið Oðinn,
folldvægr dvndi,
hann kom at háfv
Hæliar ranni.

 

 

4



 
5

Þa ræið Oðinn
fyrir a
/stan dyrr,
þar ær hann vissi
volv læiði.
Nam hann vittvgri
valgalldr kveða,
vnz na
/ðig ræis,
nas orð vm kvað:

 

 

5



 
5

«Hvat ær manna þat
mer okvnnra,
ær mer hæfir a
/kit
ærfit sinni?
var ec snivin sniofi
ok slægin rægni
ok drifin da
/ggv,
da
/ð var æk længi.»

 

 


6



 
5

Oðinn kvað:
«Vægtamr ec heiti,
sonr æm æk Valtams;
sægþv mer or hæliv,
æc man or hæimi:
hvæim erv bekkir
ba
/gvm sánir,
flæt fagrlig
floþ gvlli?»

 

 


7



 
5

Volva kvað:
«Her stændr Baldri
of brvgginn mioðr,
skírar væigar,
liggr skiolldr yfir,
ænn asmægir
i ofvæni;
na
/ðvg sagðak,
nv mvn æk þægia.»

 

 


8



 
5

Oðinn kvað:
«Þægiattv, volva!
þik vil ek fregna,
vnz alkvnna,
vil ec ænn vita:
hverr man Balldri
at bana verða
ok Oðins son
aldri ræna?»

 

 


9



 
5

Volva kvað:
«Ha
/ðr berr hafan
hroðrbarm þinig,
hann man Balldri
at bana verða
ok Oðins son
alldri ræna;
na
/ðvg sagðak,
nv mvn æk þegia.»

 

 


10



 
5

Oðinn kvað:
«Þægiattv, volva!
þik vil ec fregna,
vnz alkvnna,
vil ec enn vita:
hverr man hæipt Hæði
hæfnt of vinna
æða Balldrs bana
a bal væga?»

 

 


11



 
5



 
9

Volva kvað:
«Rindr berr Vala
i væstrsolvm,
sa man Oðins sonr
æinnættr væga:
hond vm þvær
næ hofmbir,
aðr a bal vm berr
Balldrs andskota;
na
/ðvg sagðak,
nv mvn ec þegia

 

 


12



 
5

Oðinn kvað:
«Þegiattv, volva!
þik vil ek fregna,
vnz alkvnna,
vil ec enn vita:
hveriar ’ro þær mæyiar,
ær at mvni gráta
ok a himin verpa
halsa ská
/tvm

 

 


13




 
5

Volva kvað:
«Ertattv Vægtamr,
m æk hvgða,
hælldr ærtv Oðinn,
alldinn ga
/tr.»
Oðinn kvað:
«Ertattv volva
næ vis kona,
hælldr ærtv þriggia
þvrsa moðir

 

 


14



 
5

Volva kvað:
«Hæim rið þv, Oðinn!
ok ver hroðigr!
sva komir manna
mæirr aptr a vit,
ær la
/ss Loki
liðr or bondvm
ok ragnarok
rivfændr koma.»

 

 


 

Anmærkning til Vegtamskviða.

 

De fleste Papirafskrifter indskyde i dette Kvæde flere Vers og Verslinjer, som ikke findes i A. De anføres her med de vigtigste Varianter. Mellem V. 1 og V. 2 indskydes:

 

a



 
5

Mjök var hapti
höfugr blundr,
heillir í svefni
horfnar sýndust;
spurðu jólnar
spár framvísar,
ef þat myndi
angrs vita.

 

 

b



 
5

Fréttir sögðu,
at feigr væri
Ullar sefi
einna þekkastr;
fékk þat angrs
Frigg ok Sváfni,
rögnum öðrum:
ráð sér festu.

 

 

c



 
5

Út skyldi senda
allar vættir
griða at beiða,
granda ei Baldri;
vann alls konar
eið at vægja,
Frigg tók allar
festar ok sœri.

 

 

d



 
5

Valföðr uggir,
van sé tekit,
hamingjur ætlar
horfnar mundu;
æsi kallar,
afráðs krefr;
málstefnu at
mart of rœðist.

 

 

Mellem L. 2 og 3 i V. 3 indskydes:

 

e

kjapt vígfrekan
ok kjálka neðan;
gó han á móti
ok gein stórum

 

 

Mellem L. 6 og 7 i V. 4 indskydes:

 

f

leit í norðr,
lagði á stafi,
frœði tók þylja,
frétta beiddi,

 

 

Istedenfor de to Vers 3. 4 faa da Papirafskrifterne 3 ottelinjede Vers: Sá var blóðugr — lengi. — Framm reið — völu leiði. — Nam hann — orð um kvað. —

 

Efter V. 12, L. 8 indskydes:

 

g

seg þú þat eina!
sefrattu fyrri.

 

 

De Papirafskrifter, som have disse Indskud, give ogsaa ellers i Digtet flere Læsemaader, som afvige fra de, der forekomme i A. Følgende ere de vigtigste:

 

1, 8. bölvísir for ballir.
3,
3. ok foran galldrs udelades.
3,
4. gól um for golv.
3,
7. unz kom for hann kom.
4,
1. Yggr for Oðinn.
6,
2. Valtams em (er) ek son for sonr æm æk Valtams.
6,
8. flóð í gulli for floþ’ gvlli.
8,
3. allt kunnak for alkvnna.
11,
1. berr son for berr.
11,
5. þværa for þvær.
13,
2. áðr hugðak (eller áðr hugði) for hvgða.
13,
4. allda for allda med a underprikket som urigtig og in skrevet over.
14,
3. komir for komit.

 

De ovenfor meddelte i Papirafskrifter indskutte Stykker, som optages af K. og Rask, ere utvilsomt uægte, d. e. vilkaarlig tildigtede i senere Tid. Munch (Fortale til sin Udgave, S. XI) siger med rette, at de ere «en aldeles overflødig Udtværen af Fortællingen og uforenlige med den korte og fyndige Tone, som ellers hersker i dette smukke Digt». Naar Æserne først have faat vide, at Balder er feig, og naar Frigg har taget alle Væsner i Ed paa, at de skulle skaane ham, saa bliver, som Simrock ok Lüning rigtig fremhæve, Odins Ridt til Hel og Møde med Volven næsten meningsløst. V. c er aabenbart digtet efter SnE. (I, 172): En er hann sagði Ásunum draumana, þá báru þeir saman ráð sín, ok var þat gert at beiða griða Baldri fyrir alls konar háska: ok Frigg tók svardaga til þess, at eira skyldu Baldri eldr ok vatn, járn ok alls konar málmr, steinar, jörðin, viðirnir, sóttirnar, dýrin, fuglarnir, eitr, ormar.

 

Uægtheden af de mellem L. 2 og 3 i V. 3 indskudte og dermed af de øvrige for Papirafskrifterne særegne Verslinjer er godtgjort, hvis jeg har Ret i min Formodning, at golv 3, 4 i A er forvansket af go vm (og ikke af gol vm), tikan ikke staa i de to med en Linjes Mellemrum paa hinanden følgende Linjer af samme Vers. For Uægtheden taler ogsaa Ordet ok foran galldrs i A, ti dette lader sig ikke godt forene med de Linjer, som Papirafskrifterne indskyde, og er derfor ogsaa i disse udeladt.

 

De efter 4, 6 indskudte Linjer vise sig ligeledes at være en senere, forstyrrende Tilsætning: frœði tók þylja siger ikke andet end det, som allerede er sagt ved nam valgaldr kveða.

 

Ogsaa i Sprog viser der sig en tydelig Forskjel mellem Digtet, som vi have det i A, og de i Papirafskrifterne indskudte Vers; Ord f. Eks. som hapt sg. forekomme ellers aldrig i Kvadene i den ældre Edda.

 

De Læsemaader i den øvrige Del af Digtet, som ere særegne for Papirafskrifterne, ere efter min Mening allesammen Ændringer, som ere foretagne i senere Tid uden Støtte i Tradition eller Haandskrifter; intet godtgjør, at Papirafskrifternes Tekst grunder sig paa noget andet Haandskrift end A. komir for komit i 14, 3 er, som jeg tror, rigtigt, men denne Læsemaade kan være og er vistnok fremkommen ved Conjectur; derimod er f. Eks. berr son i 11, 1 sikkert urigtigt; andre Afvigelser fra A ere unødvendige Ændringer eller grunde sig paa Feillæsning.

 

De i Papirafskrifterne indskudte Vers have i Udtryksmaade og Tone meget tilfælles med Forspjallsljóð eller Hrafnagladr Óðins, og jeg holder det for høist rimeligt, at de skrive sig fra dette Digts Forfatter. Tillige er det høist sandsynligt, at Forspjallsljóð er digtet sent i Middelalderen som Indledningsdigt til til den ældgamle Vegtamskviða: hint Kvad ender med en Skildring af Solrenningen; Heimdall kalder Æserne til Tings for paany at raadslaa. Og her have vi da en umiddelbar Tilknytning til Vegtamskviða, der begynder med Fortællingen om Æsernes Forsamling i den tidlige Morgenstund. Nogen Støtte faar denne Mening ogsaa derved, at Vegtamskviða i nogle Papirhaandskrifter (saaledes i Cod. 1866 qv. ny kgl. Sml., der har tilhørt Luxdorph) følger umiddelbart efter Hrafnagaldr Óðins.